Sommerworkshop

  1. type:
    workshop
  2. date:
    07/01/24
  3. event:
    Sommerworkshop
  4. place:
    Studio Nicolai Howalt
    Sturlasgade 14 J,. St.Th.
    2300 København S

SOMMERWORKSHOP

“FOTOGRAFISKE FORTÆLLINGER”

  1. August – 9. August 2024

 

I August 2024 afholder jeg min årlige 5-dages fotografi-workshop i mit atelier og mørkekammer på Islands Brygge i København.

Workshoppen er for både nybegynderen og den erfarne fotograf og kræver ingen andre kompetencer end ønsket om at udforske dit eget fotografiske billedsprog og prøve kræfter med at skabe fotografiske fortællinger. Der vil både være mulighed for at arbejde med analogt og digitalt fotografi og jeg vil dele ud af mine egne erfaringer som professionel fotograf og samtidskunstner.

Om du er interesseret i at arbejde dokumentarisk eller figurativt, eksperimenterende, poetisk eller konceptuelt er underordnet, så længe du er nysgerrig og åben, og har lyst til at lære noget nyt. Gennem daglige opgaver og oplæg fra mig vil fokus være på at opdage og udvikle din fotografiske stemme. Workshoppen har til formål at være sjov og legende og jeg vil give personlig feedback og vejledning ud fra den enkelte deltagers niveau.

 

Vi kommer bl.a. til at beskæftige os med følgende:

-Fotografiet som metode.
-Hvornår fotografiet bliver til et godt billede?
-Fotografiske fortællinger. Hvordan serier af fotografier bliver til en fortælling.
-Hvordan vi læser fotografiet i en verden fuld af fotografier, AI-billeder og alverdens platforme, som bombarderer os med billeder.
-Forskellige fotografiske teknikker og metoder.

Det bliver en uge dedikeret til udviklingen af dit personlige billedsprog, hvor vi sammen vil udforske, hvordan du kan skabe billeder, der ærligt reflekterer din stemme. Individuelle samtaler, gruppediskussioner og oplæg fra mig vil åbne for nye dimensioner i dit fotografi og give dig indsigt i i begreber som konceptualisering, lys, rum, og fortælling.

Læs mere om mig på www.nicolaihowalt.com eller find mig på Instagram (nicolaihowalt)

Praktisk info:

Der er adgang til studiet fra kl. 09.00 – 17.00. Der er undervisning hver dag fra kl. 10-16.

Der er udenfor atelieret en skøn gård med en fantastisk lille cafe, hvor vi kan indtage vores frokost og holde tiltrængte pauser ind i mellem de intense timer i studiet.

Kamera og computer tager man selv med. Hvis man vil i mørkekammeret er der kemi til rådighed, men man medbringer selv fotografisk papir.

 

Tilmelding til workshoppen:

Skriv til:  ma**@ni***********.com Oplys i mailen dit fulde navn, mailadresse samt din postadresse.

 

Pris for fem-dages workshop:

6000 kr.-
4500kr.- hvis man er studerende eller arbejdsløs.

Har du spørgsmål til workshoppen er du meget velkommen til at ringe på tlf:  28107876 eller skrive til ma**@ni***********.com